Klangmassage bygger på ældgamle erfaringer om lydes og klanges virkning fra den mere end 5000 år gamle indiske helbredelseskunst.
I den østlige forestilling udspringer mennesket af lyd og er fortsat i sit inderste en vibration eller klang. Er mennesket i harmonisk samklang med sig selv og sin omverden, så er livet frit og en fortsat, kreativ skabelsesproces.

Peter Hess har udviklet metoden på baggrund af mangfoldige erfaringer og research i Tibet og Nepal. Metoden er udviklet sammen med Prof. Dr. Gert Wegner, som har forsket og indsamlet erfaringer om traditionel musiks virkning på sindet og kroppen.
Peter Hess har gennem sine mangeårige erfaringer fra egen praksis tilpasset klangmassagen, så den fungerer for mennesker, der lever i en vestlig kultur, og det er udbyttet af dette arbejde, du kan få på denne uddannelse.
I Danmark er der kun et sted, hvor du kan tage uddannelsen som klangmassør. NORDLYS er Peter Hess Akademi i Danmark, og Anne Neess har personligt hentet klangmassage til Danmark. Hun har allerede siden 2007 uddannet rigtigt mange klangmassører i Danmark.
De vigtigste egenskaber ved klangmassage
- Hurtig og dybtvirkende afspænding, fordi lyd er menneskets grundlæggende natur
- Frigørelse fra dybereliggende problematikker, som ligger gemt fra tidligere
- Blid massage og harmonisering af hver eneste celle i kroppen
- Positiv indflydelse på selvbevidsthed, kreativitet og skaberkraft
- Styrkelse af selvhelbredelseskræfterne og fornyet livsglæde
Hvor anvendes Klangmassage?
I Tyskland og Østrig har klangmassage fået en stor udbredelse.
Der er privatpraktiserende Klangmassageterapeuter spredt over Tyskland, og klangmassage anvendes desuden på wellnesscentre, traditionelle kurbade og som pædagogisk værktøj i børneinstitutioner, Snozelhuse, til hørehæmmede og til fysisk og psykisk syge.
Klangskåle / Syngeskåle
Til Klangmassagen anvendes som udgangspunkt 3 specielt fremstillede Klangskåle. De er håndsmedet i Nepal, og malmen består af 12 metaller. De er fremstillet på en sådan måde, at lyden forplanter sig ned i kroppen og adskiller sig på denne måde fra "syngeskåle", som fortrinsvis anvendes til meditation.
Et godt sæt med de egnede køller koster omkring ca. kr. 5.000,-. Prisen afhænger af vægten. Skåle kan købes på NORDLYS.

Peter Hess
Har studeret pædagogik, psykologi og teknisk videnskab. Efter at have arbejdet som ingeniør og fagskolelærer gjorde han i 1984 sine første erfaringer med de traditionelle klangskåle gennem musikforskeren Prof. Dr. Gert Wegner i Bhaktapur i Nepal. Disse erfaringer blev grundlaget for hans senere udvikling af Klangmassage.
Han er leder og grundlægger af Institut für Klang-Massage-Therapie og formand og initiativtager til den Europæiske Brancheforening for Klang-Massage-Terapi (Europäischen Fachverbandes für Klang-Massage-Therapie).
I dag leder Peter Hess uddannelsesseminarer for pårørende, plejepersonale, pædagoger, sundhedspersonale og terapeuter samt videreuddannelser i Klangterapi og Klangmassage.
Over 1000 mennesker i Tyskland, Østrig, Polen, Schweiz og Ungarn har deltaget i seminarer.
Mere information om klangmassage
Kanal Østjylland viste mandag den 18. april 2011 et lille indslag om klangmassage. De har optaget en klangmassage, som Anne Neess giver, og samtidigt interviewet hende om behandlingen og dens virkning.
Filmen har titlen "MASSAGEN FÅR EN NY KLANG"
Du kan se indslaget om KLANGMASSAGE her
Artikel om Klangmassage i "Århus Stifts Tidende" januar 2012:
Indisk KLINGKLANG vinder frem i Danmark
Artikel om Klangmassage i "Naturli'" maj 2010:
Vibrationerne skaber balance i kroppens væske
Artikel om Klangmassage i "Afhængig - og hvad så?" september 2010:
Klang skaber ro - også hos misbrugere
Reportage om Klangmassage på oestrogen.dk september 2010:
Mit stressniveau faldt med klangmassage
Artikel om Klangmassage i "MASSØR-NYT" juni 2011
Et oplevelsesreferat fra Massør Nyt - klangmassage
Artikel fra magasinet NATURLI maj 2010
Peter Hess institut i Tyskland www.klang-massage-therapie.de/