Efterfødselsmassage

Barselsperioden er en forunderlig, men også udfordrende og krævende tid. Graviditeten, fødslen, at være blevet en familie samt den forstyrrede søvn tærer på den nybagte mors fysiske og psykiske ressourcer. Samtidig er det nyfødte barn helt afhængigt af, at mor grundlæggende har det godt. Jo bedre mor har det, jo bedre trives barnet og den dybe mor/barn-kontakt styrkes.

Du lærer om barselsperiodens fysiologi og psykologi, 3 anvendelige massager til nye mødre, om vigtigheden af egenomsorg, at vejlede om og lindre almindelige gener i barselsperioden samt at kontakte og arbejde med din egen moderlige energi. Du får også inspiration til, hvordan du kan anvende din nye viden.


I dag er der mulighed for en fleksibel og lang barselsorlov, så familien får en så god start som muligt. Alligevel kan mange kvinder føle sig ensomme og måske usikre i denne vigtige livsovergang. Et stigende antal kvinder får en fødselsdepression.

Massage er ideelt til kvinder i denne periode. Lige som massage i graviditeten kan støtte kvinden i at føle sig gravid, kan massage i denne periode støtte kvinden ind i moderskabet.

Kursets formål:

  • at udbrede kendskabet til vigtigheden af berøring og massage til nybagte mødre i den følsomme barselsperiode
  • at give kursisterne redskaber som støtter nye mødre i at rumme sig selv og dermed bedre rumme deres børn

Målgruppen
Kurset henvender sig specielt til jordemødre, sundhedspersonale og massageterapeuter samt andre faggrupper, der har med nybagte familier at gøre.
Det er en fordel, hvis du kender til massage eller har kendskab til fagområderne omkring graviditet og fødsel.

Massageterapeut Hannah Lind Arlaud har været medudvikler på Nordlys Efterfødselsmassage til den nybagte mor ved at forene massageterapeutisk ekspertise med mange års erfaring i at støtte nybagte mødre og familier.

Se en lille video af en Efterfødselsmassage her.


Underviser: Hannah Lind Arlaud
Forudsætninger: Massage Grundform, Gravidmassage 1 eller Babymassage
Varighed: 3 dage / 24 timer
Mødetider: Første dag: 9.45-18.00
Anden dag: 8.45-18.00
Sidste dag: 8.45-15.00
Hvis der er ændringer til mødetiderne vil disse fremgå af din bekræftelse.



Efterfødselsmassage
Tid: Interesseliste.
Når der er nok på listen opretter vi et hold.
Sted: Silkeborg
 Pris: 3.900

Vores kurser og uddannelser henvender sig både til virksomheder og private.
NORDLYS® er et åbent uddannelsessted for alle, som søger personlig og faglig uddannelse eller efteruddannelse, eller som har lyst til at lade op på en inspirerende og nytænkende måde.

Tilmeld dig vores nyhedsmail her så får du løbende information fra os.

NORDLYS®
Almindsøvænget 4, 8600 Silkeborg
Tlf: 8681 1081
E-mail: nc@nordlys.dk