Massageterapeut Uddannelsens Hovedmodul



Hovedmodulet er det centrale element i Nordlys Massage Terapeut Uddannelsen. Her lærer du at arbejde professionelt med wellnessmassage, terapeutisk massage og udviklingsrelateret coaching-massage.
Uddannelsen bygger på en holistisk menneskeopfattelse og en forståelse af kroppens og sindets samspil. Vi lægger vægt på, at du som terapeut udvikler dig både fagligt, teknisk og personligt, så dit professionelle arbejde som massør og massageterapeut kommer til at hvile på et solidt selvkendskab og en naturlig personlig balance.

Massageuddannelsen: Hovedmodulets indhold

På Nordlys Massage Terapeut Uddannelsens Hovedmodul fokuserer vi på tre uddannelsesområder: Massagefaglig uddannelse, Klinisk træning og Personlig udvikling og Coaching. De tre områder griber ind i hinanden og udgør til sammen, dét, som gør Nordlys Massage Konceptet til noget helt særligt.Massagefaglig uddannelse.
Det massagefaglige element i uddannelsen er naturligvis den del, der fylder mest, og du lærer at arbejde med massage på tre forskellige niveauer, som hver har sit formål i erhvervsmæssige og behandlingsmæssige formål: Wellnessmassage, Terapeutisk Massage og Coachingmassage.

Wellnessmassage

Nordlys Wellnessmassage er betegnelsen for en række massageformer, der er designet til at skabe velvære og sundhed. Der fokuseres både på nydelse og kropsglæde, samtidig med at massagerne giver dyb afspænding og balance, og de stimulerer og forfrisker personens livsenergi.Wellnessmassagerne anvendes i stor stil på wellness- og kurcentre, og du lærer de gængse standarder og arbejdsmetoder indenfor dette område.

Terapeutisk Massage

Den terapeutiske massage er designet til at arbejde med en lang række kropslige problematikker. Du lærer at læse og undersøge kroppen samt at vurdere hvilken massageteknik, der er mest egnet for klienten.

Spændinger, smerter og skader i muskler, bindevæv og led og andre problematikker i bevægeapparatet kan ofte med succes behandles med terapeutisk massage. Du lærer også, hvordan man kan benytte massage som komplementær behandling af mere psykologisk betingede symptomer som f.eks stress, udbrændthed eller lav selvfølelse.

På hovedmodulet gennemgår vi den relevante anatomi og de problematikker eller skader, der typisk opstår i de forskellige kropsområder. Du lærer en bred vifte af generelle og specifikke behandlingsteknikker med rødder i såvel vestlige som østlige behandlingskulturer. Den terapeutiske massage har en lang række fællestræk med Wellnessmassagerne og danner en faglig underbygning af disse massageformer, men terapeutisk massage er et selvstændigt koncept, som typisk anvendes i private klinikker eller som komplementær behandling og i samarbejde med f.eks kiropraktorer, fysioterapeuter, fitnesscentre, genoptræning eller andre behandlingssystemer.

Coachingmassage
Coachingmassage er et særligt konceptområde i Nordlyssystemet, hvor vi kombinerer den coachende samtale med massage. Coachingmassage anvendes, når klienten ønsker at kombinere sin bevidsthedsmæssige og personlige udvikling med den kropslige støtte fra massagen - en kombination, der giver de optimale betingelser for personlig vækst.

På hovedmodulet lærer du Nordlys Krop & Succes® serien, som er en struktureret Coachingmassage-serie på i alt fem sessioner. Coachingmassage anvendes typisk i privat praksis.

Klinisk træning
Massagedemonstration. Den kliniske træning foregår dels på kursusmodulerne, dels i træningsgrupper med andre kursister mellem kursusmodulerne. Den kliniske træning drejer sig om at opbygge sunde og holdbare rutiner og at kunne fungere som professionel massør og massageterapeut i praksis.

Vi fokuserer på udvikling af professionel behandleradfærd, indretning og drift af klinik, journalføring, økonomi, markedsføring og etik. Du får som en integreret del af uddannelsen en orientering om andre behandlingsformer, faggrænser og samarbejde med andre behandlere og det officielle sundhedssystem.

Vi lægger i den kliniske træning vægt på, at du trænes i at bruge dig selv og din krop korrekt, så du ikke slider unødigt på dine hænder og led, når du giver massage, så massagearbejdet livet igennem bliver til glæde for både dig selv og dine klienter.

 
Personlig udvikling og Coaching
Det er en grundlæggende filosofi i Nordlyssystemet, at man som behandler - altså som et menneske, der arbejder med andre mennesker - må have en livsstil og en praksis, hvor man aktivt arbejder med sig selv på en sund og naturlig måde. Gennem uddannelsen får du grundlag for at opbygge en meditativ praksis, og du lærer metoder, som trin for trin hjælper dig til at blive mere opmærksom på din integritet og dine værdier og handlinger, dit følelsesliv og din glæde og evne til at lære og dele med andre.

Vi kombinerer denne del af uddannelsen med undervisning i psykologi og med en basisuddannelse i coaching, som er specielt designet til massageterapeuter. Coachingfærdigheder og massage forenes i direkte klientarbejde i konceptet Nordlys Krop & Succes® serien, som du lærer i sidste del af hovedmodulet.

Hovedmodulet består af 6 ugekurser, fordelt over ca. 1½ år og kan afsluttes med eksamen. Eksamen er dit eget valg, men den er nødvendig, hvis du vil arbejde som professionel massageterapeut i Team-Nordlys, momsfritages som behandler og/eller RAB-registreres.

De 6 delmoduler har følgende indhold. Der kan forekomme ændringer på de enkelte hold, så oversigten skal kun opfattes som vejledende:

Delmodul

Massagefaglig
uddannelse

Coaching / Psykologi / Andet

 

1.uge

Helse - og wellnessmassage. Job-, Tema-, afspænding-, Kvik-op-Massage, Ayurvedisk Helkrops +
- Ansigtsmassage. Palpering.

Principper, etik og behandleradfærd. Coachingdialog - den forberedende samtale.

 

2.uge

Lår, underben og fødder.
(del af terapeutisk massage) 
+ Punktmassage.

Værdier, status, mål. Grounding.

 

3.uge

Lænd, ryg-skuldre, Rygsøjle. (del af terapeutisk massage)  
+ Bindevævsmassage.

Livshistorie og udviklingsniveauer. Kropsanalyse og journal.

 

4.uge

Hals, arme, bryst. (del af terapeutisk massage) 
+ Muskelenergiteknik

Relationer, kommunikation. -Kreativitet. Udtryk.

 

5.uge

Hoved, underkrop, helkrop. (del af terapeutisk massage) 
+ Ansigtsbehandling.

Selvkontrol, strategiudvikling. Klinikdrift og lovgivning.

 

6.uge

Tilrettelæggelse og gennemførelse af en Terapeutisk -Massageproces
+ Krop & Succes x 5

Krop & Succes-Konceptet.
Eksamen (valgfrit).

 



Uddannelsens rammer, aftaler m.v. 


  • Omfang: 20 dage (5 x 4 dage).

  • Forudsætning: NORDLYS Massage Grundform (45 timer - 5 dage) eller anden massage erfaring efter aftale
    .
  • Varighed:
    6 kurser à 7 dage. I alt 42 kursusdage / 378 timer fordelt over ca. 2 år.

  • Underviser: Anne Neess og Philip Neess.
  • Forpligtelse : Du skal prioritere at deltage i alle møder, og du er økonomisk forpligtet til hele uddannelsen, Philip Neessdu eventuelt ikke deltager i fuldt omfang.
  • Fravær: Uddannelsen er gennemført, hvis du har haft max. 2 fraværsdage.

  • Sygdom: Bliver du syg på et modul, kan du deltage på samme modul på næste hold til kr. 500,- (for kursusmaterialer og administrationsomkostninger). 

Massageterapeut Uddannelsen består af Hovedmodulet som det centrale element.
Derudover består uddannelsen af nogle andre vigtigt elementer, som du kan læse om her.

mar
10

Massageuddannelsens Hovedmodul (Hold 38)
Tid: 1. modul: 10. - 16. marts 2014
2. modul: 14. - 20. juni 2014
3. modul: 25. - 31. oktober 2014
Datoer for de 3 sidste moduler oplyses senere.
Sted: NORDLYS i Silkeborg

Pris: 42.000






Få mere information her
Bestil brochurer
Brochurer
Kursuskalender, oversigt over alle kurser, priser og tilmelding
Kursuskalender
Køb ind i NORDLYS webbutik
WebShop

SVAR PÅ ALT på alt håndbog
Ring eller mail til kontoret
Personlig kontakt

Vores kurser og uddannelser henvender sig både til virksomheder og private, og NORDLYS® er et åbent mødested for alle, som søger personlig og faglig uddannelse eller efteruddannelse, eller som har lyst til at lade op på en inspirerende og nytænkende måde.

Husk at tilmelde dig vores nyhedsmail og bestil gerne vore trykte brochurer.

NORDLYS ®

Almindsøvænget 4  8600 Silkeborg
Tlf 86 81 10 81 E-mail: nc@nordlys.dk