Specialpædagogisk Massage for unge og voksne

NORDLYS®

Specialpædagogisk Massage
-Hensyntagende massage
til mennesker med særlige behov

Er du pædagog, massør eller arbejder du på anden måde med mennesker med særlige behov, kan du igennem dette kursus forløb, lære at give Specialpædagogisk massage - til mennesker med særlige behov.

Kursusforløbet er til dig, der arbejder med eller ønsker at tilbyde, mennesker med særlige behov massage. Det kan være både børn og voksne med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse f.eks. Downs Syndrom, Fragil X, Spasmer eller til mennesker med socio emotionelle vanskeligheder, sindslidelser som f.eks. Autisme, Skizofreni, borderline, ADHD, OCD eller generelt til mennesker i krise.

Under kursusforløbet lærer du teori om massage, praksis og forskellige hensyntagende massager, alt sammen tilpasset arbejdet med mennesker med psykiske og fysiske handicaps. Du får værktøjer til at skabe en professionel, hensyntagende ramme omkring det at tilbyde massage. Og viden om, hvilke massager du kan tilbyde den enkelte modtager.

Er du pædagog, massør eller arbejder du på anden måde med mennesker med særlige behov, kan du igennem dette kursus forløb, lære at give Specialpædagogisk massage - til mennesker med særlige behov.

Kursusforløbet er til dig, der arbejder med eller ønsker at tilbyde, mennesker med særlige behov massage. Det kan være både børn og voksne med fysiske eller psykiske funktionsnedsættelse f.eks. Downs Syndrom, Fragil X, Spasmer eller til mennesker med socio emotionelle vanskeligheder, sindslidelser som f.eks. Autisme, Skizofreni, borderline, ADHD, OCD eller generelt til mennesker i krise.

Under kursusforløbet lærer du teori om massage, praksis og forskellige hensyntagende massager, alt sammen tilpasset arbejdet med mennesker med psykiske og fysiske handicaps. Du får værktøjer til at skabe en professionel, hensyntagende ramme omkring det at tilbyde massage. Og viden om, hvilke massager du kan tilbyde den enkelte modtager.



Berøring er livsvigtig!

Ved rolig berøring skaber man en balance mellem stress og afspænding. Massage er med til at dække modtagerens behov for den nærhed og tryghed, som gør, at modtageren får en bedre selvfølelse. Massage er med til at øge koncentrationen og give en bedre fornemmelse af egen krop, hvilket er en stor hjælp, særligt hvis hjernen har en tendens til at modtage for mange eller for få impulser. Regelmæssig massage er også med til, at forbedre motorikken og koordinations evnen.
Uddannelsen er sammensat af 4 moduler, som tilsammen lærer dig det, hvad du har brug for, for at tilbyde massage til mennesker med særlige behov.

Modul 1 Teori, arousel og massage
3 dage
På dette modul lærer du, den grundlæggende teori om massage og dens betydning. Yderligere lærer du teori om arousal (hjernens vågenhed) og hvordan du med udgangspunkt i denne, kan vurdere hvilken form for massage modtageren har brug for. Ud over teorien, lærer du forskellige hensyntagende massager uden på tøjet, siddende og liggende, med hænder og redskaber, som alle er tilpasset mennesker med særlige behov. Massage teknikkerne er alle målrettet til at hjælpe, de enkelte modtageres forskellige behov. Der er stor forskel på hvilken form for massage den enkelte har brug for. Nogle har brug for nænsom, blid berøring, andre at mærke sig selv og sine grænser, finde ro, hvile, afstresses, vækkes eller stimuleres.
På kurset vil du derfor lære flere forskellige massageteknikker, som er målrettet de forskellige behov du kan møde i arbejdet med mennesker med særlige behov.
Kurset vil indeholde følgende:
  • Teori om massage, hvad gør berøring ved os
  • Teori om arousal - hjernens vågenhed, parathed til at modtage input.
  • Etik
  • Massage med redskaber
  • Siddende og liggende massager uden på tøjet
  • Vurdering af hvilken massage teknik du skal anvende til hvem

Hvis du tidligere har deltaget på Specialpædagogisk Børnemassage, kan du springe dette modul over.

Underviser:


Modul 2

3 dage

På dette modul uddybes massagen til mennesker med særlige behov.
Massage formen bygger på Nordlys grundform, som gør at modtageren hurtigt genkender berøringen, hvilket er med til at skabe tillid, tryghed og mulighed for dyb afslapning.
På kurset tager jeg udgangspunkt i min egen mangeårige erfaring indenfor special området.
Denne form for massage er et unik redskab til at skabe og give nærhed, omsorg og tryghed. Massagen udvikler kropsbevidsthed, gennem blid stimulering af hud og muskler, hvilket åbner mulighed for at andre sanseindtryk kan integreres. Massagen er beroligende og hjælper modtageren til at hvile i sig selv samt mindske uro og nervøsitet.
Følelser er en integreret del af at være menneske. Berøringen og massage kan åbne for de følelser, der er i kroppen, og du vil lære hvordan du skal håndtere de følelsesmæssige udtryk der kan komme under en massage.

På kurset vil vi komme omkring

  • Målgruppen
  • Første møde, info til personale, borger og eventuelle pårørende
  • Hvad er vigtige informationer
  • Økonomi - afregning, evt. tilskud m.m..
  • Etik - tavshedspligt
  • Journal føring
  • Massage teknikker
  • Følelser
  • Det hele menneske
  • arbejdsstillinger

Underviser: Edith Staun Ottosen

Modul 3 Massage og Kriser
3 dage

Mennesker i krise kan ofte få følelsen af at stå alene, uanset om det er en kortvarig krise, eller en langvarig psykisk lidelse. Ved at bruge berøring og massage, bliver det muligt at få et blidt og struktureret møde ind i det kaotiske.
Massagen har flere formål og virkninger: Det er stressreducerende, afspændende, styrker kontakten til kroppen, hjælpe til at rumme smerte/angst og finde ud af at vedkommende overlever, skabe nye spor i relation til sig selv og andre og ikke mindst at føle sig rørt og berørt.
Vil man arbejde med mennesker i krise og i særdeleshed i så tæt en kontakt som massage og berøring er, må man til stadighed arbejde med grænser, form og etik.
Massage, givet af mennesker med indføling og grænserne på plads, kan give den kriseramte en oplevelse af, at der er støtte og hjælp at få, og en ide om, hvordan der igen kan skabes balance i krop og psyke.

Kurset vil indeholde følgende:

  • Kort gennemgang af forskellige psykiske lidelser og deres følger:( skizofreni, personlighedsforstyrrelse/borderline, spiseforstyrrelse, stofpsykose, angst )
  • Etablering af mødet med et menneske i krise
  • Lav kontrakt
  • Her og nu støttende samtale
  • Siddende massage med tøj på
  • Liggende massage med tøj på
  • Forskellige øvelser til at skabe ro og kontakt til kroppen
  • Øvelser omkring grænser, hvor er der svagheder og styrker
  • Åndedrættet, træk vejret
  • Åndehuller for behandler og klient
  • Hvordan passer du på dig selv?

Kurset vil tage afsæt i oplæg, træningsøvelser, demonstration, samtaler/refleksioner, lidt om hvad massagen kan understøttes af. (psykoterapi, nada, boldmassage, motion, miljøterapi, kost )

Underviser: Karen Egedal

Modul 4 Supervision
3 dage
Kursisterne skal efter modul 3 inden supervisionskurset give 10 massager til 10 forskellige personer med journal. Tre af klienterne skal modtage tre behandlinger og der skal skrives journaler som skal sendes til Nordlys Centret senest 14 dage før supervisionskurset.

Forudsætninger: Nordlys Massage Grudform ellers kontakt kontoret.