Beyond Coaching Udviklingsgrupper

Beyond Coaching Udviklingsgrupperne er permanente videregående udviklings- og uddannelsesforløb, som ledes af Philip Neess. I grupperne forener vi meditativ praksis, bevidsthedstræning og spirituel fordybelse med en praktisk understøttet terapeutisk proces og træning af coaching og terapeutiske færdigheder.

Beyond Coaching er for jer, som ønsker at arbejde aktivt med personlig ledelse og har lyst til at være med i et langsigtet forløb, hvor faglig og personlig træning er integreret.

Vi udvikler os ikke kun for vores egen skyld, men også for at blive kompetente medmennesker og fagpersoner, som efter evne bidrager til verden, uanset hvor vi er i livet eller arbejdslivet.
Undervisningen er udogmatisk og erkendelsesorienteret, og vi tager udgangspunkt i både østlige og vestlige traditioner i en åben, respektfuld og venskabelig atmosfære.

Undervisningen

Beyond Coaching Udviklingsgrupperne er permanente videregående udviklings- og uddannelsesforløb, som ledes af Philip Neess. I grupperne forener vi meditativ praksis, bevidsthedstræning og spirituel fordybelse med en praktisk understøttet terapeutisk proces og træning af coaching og terapeutiske færdigheder.

Beyond Coaching er for jer, som ønsker at arbejde aktivt med personlig ledelse og har lyst til at være med i et langsigtet forløb, hvor faglig og personlig træning er integreret.

Vi udvikler os ikke kun for vores egen skyld, men også for at blive kompetente medmennesker og fagpersoner, som efter evne bidrager til verden, uanset hvor vi er i livet eller arbejdslivet.
Undervisningen er udogmatisk og erkendelsesorienteret, og vi tager udgangspunkt i både østlige og vestlige traditioner i en åben, respektfuld og venskabelig atmosfære.



Undervisningen

Vi udvider coachingens normale grænser og  arbejder frit med meditationspraksis og metoder inspiration fra både vestlig og østlig psykologi, terapi og spirituel praksis.

Jeg lægger vægt på, at undervisningen er bredt forankret og perspektiverende, og gruppen er tilrettelagt, så det på en gang er en efteruddannelse for coaches, terapeuter og personer, som arbejder med andre mennesker og samtidig tilgodeser den enkeltes behov for opnå selvindsigt, personlig fordybelse og realisation af bevidsthedens potentiale.

Meditationspraksis. Centralt undervises der i spirituel meditation og bevidsthedstræning på højeste niveau. Meditationsteknikkerne bygger på Philips erfaring som underviser i selvudvikling og meditation gennem fire årtier. Meditationspraksis er en åbent tilpasset fortolkning af spirituelle traditioner - især fra Indien og Tibet og fra den kristne mystik. Vi arbejder i en form, som egner sig til det moderne vestlige menneske.

Meditationsprocessen er en træning af bevidstheden og en befrielse fra de bindinger, der stammer fra vanetænkning, emotionel binding til tidligere begivenheder (karma) i identifikationer og selvcentrering. Målet er en permanent naturlig, vågen og oplyst bevidsthed funderet i kærlighedens virkelighed og et medfølende hjerte.  Meditationspraksis udvikles progressivt gennem undervisning og guides, og du får individuel respons og vejledning på baggrund af de oplevelser og erfaringer, du deler.

Clearing og Terapeutisk Coaching. En udviklingsgruppe er en løbende fordybelse i sindets strukturer og vi arbejder løbende med clearing af dybdepsykologiske temaer. På hvert møde vil undervisningen fokusere på et tema, som behandles gennem øvelser, coaching og terapeutisk coaching.  I de dybere sindslag møder vi behovet for at rydde op i identifikationer, bindinger, fortidens narrativer og uforløste vanemønstre (emotioner, konflikter, frygt og stagnerede selvbilleder). Herfra kan vi finde en ny ”lethedens balance” og den sindsro, som er den naturlige basis for frigørende bevidsthedstræning og hjertebevidsthed.

Faglig kompetence og essentiel udvikling. Vi sammenfletter faglig kompetenceudvikling og essentiel selvudvikling i en kombineret grundskole og faglig videreuddannelse. Det er centralt for os, at spirituelle, kropslige og psykologiske processer er sammenknyttede, så de fremskridt man gør, har veje til at blive formidlet ud i de fag, hver enkelt bestrider og ud i alle livets forhold.

Hverdagspraksis. Alle dele af vores liv er inddraget i essentiel selvudvikling, og vi inspirerer til at se livet som en kontinuerlig invitation til at undres, finde mening og udfolde livsglæde og hjælpsomhed. Du lærer efterhånden, hvordan du kan gøre simple hverdagsbegivenheder til effektiv mindfulness træning.

Optagelse. Alle, som tidligere har deltaget i en Nordlys Mastercoach uddannelse eller andre uddannelser, hvor Philip underviser i selvudvikling og meditation, kan optages. Falder du ikke ind under denne kategori, er du velkommen til at skrive til philip@nordlys.dk hvor du kort beskriver din baggrund og motivation for at søge optagelse. Vi vil herefter kontakte dig for en optagelsessamtale og hvorefter vi i fællesskab vurdere, om du vil passe ind i en igangværende gruppen eller evt kan optages når en ny gruppe starter.

Forpligtelse. Som medlem af en udviklingsgruppe skal du, både af hensyn til gruppen og dig selv, prioritere således, at du gør alt, hvad der er praktisk muligt, for at kunne deltage i alle gruppens møder. Du skal være der til tiden og i alle sessioner i fuldt omfang. Hav ikke andre forpligtelser eller fx. aftenarrangementer i de dage gruppen mødes.

Gæstedeltagelse i andre Beyond Coaching Udviklingsgrupper. Som medlem af én Gruppe, kan du, når du har deltaget i mindst fire møder, deltage som gæst i andre gruppers møder. Det forudsætter kun, at der er fysisk plads på gruppen. Du skal kun betale for eventuelle materialer og administration (i 2020 er prisen dkr 400,- på gruppen i Norge nkr. 500,- i 2021 kr. 500 på grupper i danmark og nkr 600 for gruppen i Norge) plus evt. overnatning.

Hver gruppe mødes fast 2 gange 4 dage om året. En udviklingsgruppen fortsætter så længe den fungerer, og der er interesse.

Nordlys Centret og Lia Gård i Norge.  De danske grupper mødes på NORDLYS i Silkeborg. Den norske gruppe mødes på Lia Gård ved Koppang i Norge

Økonomi. Ved optagelse binder du dig til at deltage i minimum fire møder og kan herefter udmelde dig senest én måned efter det sidst afholdte møde. Betaling deles i 4 rater pr. år og skal, så længe du er medlem, betales uanset, om du evt. er fraværende på et møde.
Raterne forfalder til betaling hhv 4 måneder og 1 måned før mødet. Det er vigtigt at du for at beholde din plads på gruppen, betaler raterne til tiden. Du skal selv sørge for at indbetale kursusbeløbet, enten via vores Onlinebetaling
eller en bankoverførsel. Husk at skrive deltagernummer på din betaling. 

Udmeldelse. Du er kontinuerligt medlem af gruppen og tilmeldes automatisk alle planlagte møder. Efter det fjerde møde kan du udmelde dig. En udmeldelse skal meddeles os senest en måned efter det senest afholdte møde.

Mere information: Kontakt os, hvis du har yderligere spørgsmål.

Se mødedatoerne under de enkelte grupper