BeyondCoaching

BeyondCoaching Grupperne er permanente videregående uddannelses-og udviklingsforløb. I grupperne forener vi meditativ praksis, bevidsthedstræning og spirituel fordybelse med en avanceret understøttet terapeutisk coaching.
BeyondCoaching er for dig, som allerede har coachingfærdigheder og erfaring med selvudvikling, og som ønsker at arbejde aktivt og langsigtet på et højt niveau.

BeyondCoaching Grupperne er permanente videregående uddannelses-og udviklingsforløb. I grupperne forener vi meditativ praksis, bevidsthedstræning og spirituel fordybelse med en avanceret understøttet terapeutisk coaching.
BeyondCoaching er for dig, som allerede har coachingfærdigheder og erfaring med selvudvikling, og som ønsker at arbejde aktivt og langsigtet på et højt niveau.



Beyond betyder "OVER" eller at "GÅ UD OVER" vores normale kompetencer, tankegang og bevidsthed. Vi kan meget mere, når vi udforsker og integrerer vores essentielle potentialer.

Vi udvikler os ikke kun for vores egen skyld, men også for at blive bedre medmennesker og fagpersoner, som efter evne bidrager til verden, uanset hvor i livet eller arbejdslivet, vi befinder os.

Undervisningen er udogmatisk og erkendelsesorienteret og foregår i en åben, respektfuld og venskabelig atmosfære.

Vi udvider coachingens og psykoterapiens normale grænser
 via meditation og metoder, som er inspireret af både vestlig og østlig psykologi, terapi og spirituel praksis.

Undervisningen er bredt perspektiverende og tilrettelagt, så det fungerer som efteruddannelse for coaches, terapeuter og andre personer, som arbejder med mennesker. Samtidig er BeyondCoaching en udviklingsgruppe, der tilgodeser den enkeltes essentielle behov for selvindsigt, personlig fordybelse og realisation af bevidsthedens potentiale.

Der er tre søjler i BeyondCoaching arbejdet. Meditation, Terapeutisk Coaching og Sangha fællesskab

Meditation og Bevidsthedstræning
Centralt undervises der i spirituel meditation og bevidsthedstræning på højeste niveau. Meditationsteknikkerne bygger på fire årtiers erfaring med undervisning i selvudvikling og meditation. Praksis er en levende fortolkning af spirituelle traditioner fra især Indien og Tibet og fra den kristne mystik. Vi arbejder i en form, som egner sig til det moderne vestlige menneske.
Meditationsprocessen er en træning af bevidstheden og en befrielse fra de bindinger, der stammer fra vanetænkning, emotioner til tidligere begivenheder (karma). 
Målet er en permanent naturlig, vågen og oplyst bevidsthed funderet i kærlighedens virkelighed og et medfølende hjerte. Meditationspraksis udvikles progressivt gennem undervisning og guidninger, og du får individuel respons og vejledning på baggrund af de oplevelser og erfaringer, du deler.

Terapeutisk Coaching - Oprydnings- og Udviklingsarbejde
En udviklingsgruppe er en løbende fordybelse i sindets strukturer og vi arbejder løbende med clearing af dybdepsykologiske temaer. På hvert møde fokusere undervisningen på et tema, som behandles gennem øvelser, Coaching og Terapeutisk Coaching. 
I de dybere sindslag rydder vi op i identifikationer, bindinger, narrativer og uhensigtsmæssige vanemønstre (emotioner, konflikter, frygt og stagnerede selvbilleder og overbevisninger). Herfra finder vi en ny ”lethedens balance” og den sindsro, som er den naturlige basis for frigørende bevidsthedstræning og hjertebevidsthed.

Sangha
Sangha betyder fællesskab. En vigtig del af udviklingsarbejdet er at indgå i et kærligt fællesskab, hvor vi giver og modtager støtte fra hinanden og skaber udviklingsvenskaber.
Alle dele af vores liv er involveret i BeyondCoaching Grupperne, og vi inspirerer og inviterer hinanden til at se livet og forundres. 
Vi er hinandens coaches og mentorer, og sammen finder vi mening, udfolder livsglæde og hjælpsomhed. Gennem hinandens øjne lærer vi at se, hvordan vi kan gøre simple hverdagsbegivenheder til et meningsfyldt udviklingsarbejde.


Hver BeyondCoaching Gruppe mødes 2 gange 4 dage om året og fortsætter ongoing. 
Se mødedatoerne under de enkelte grupper.

Beyond Gruppe 5 i Silkeborg
Nyeste Beyond Coaching Udviklingsgruppe som startede i 2018.
Gruppen mødes i februar og august.
SE MERE

Beyond Gruppe 4 i Silkeborg
BEYOND gruppe 4 havde sit første møder foråret 2016 i Silkeborg.
Gruppen mødes i april og oktober.
SE MERE

Beyond Gruppe 3 i Silkeborg
BEYOND COACHING 3 havde sit første møder foråret 2014 i Silkeborg.
Gruppen mødes i marts og september.
SE MERE

Beyond Gruppe 1 i Silkeborg
BEYOND COACHING 1 havde sit første møder foråret 2011i Silkeborg.
Fra efteråret 2018 er gruppen forenet med gruppe 2.
Gruppen mødes i maj og november.
SE MERE

Beyond Gruppe i NORGE
Den norske gruppe havde sit første møde i vinteren 2010
Gruppen mødes i februar og august.
SE MERE


Praktiske oplysninger

Optagelse. Alle, som tidligere har deltaget i en Nordlys MasterCoach uddannelse eller andre uddannelser, hvor Philip underviser i selvudvikling og meditation, kan optages. Falder du ikke ind under denne kategori, er du velkommen til at skrive til philip@nordlys.dk, hvor du kort beskriver din baggrund og motivation for at søge optagelse. Vi vil herefter kontakte dig for en optagelsessamtale, hvorefter vi i fællesskab vurderer, om du vil passe ind i en igangværende gruppe eller evt. kan optages, når en ny gruppe starter.

Forpligtelse. Som medlem af en udviklingsgruppe skal du, både af hensyn til gruppen og dig selv, prioritere således, at du gør alt, hvad der er praktisk muligt, for at kunne deltage i alle gruppens møder. Du skal være der til tiden og i alle sessioner i fuldt omfang. Hav ikke andre forpligtelser eller fx. aftenarrangementer i de dage gruppen mødes.

Gæstedeltagelse i andre BeyondCoaching Udviklingsgrupper. Som medlem af én gruppe, kan du, når du har deltaget i mindst fire møder, deltage som gæst i andre gruppers møder. Det forudsætter kun, at der er fysisk plads på gruppen. Du skal kun betale for eventuelle materialer og administration (2021 kr. 500 på grupper i danmark og nkr 600 for gruppen i Norge) plus evt. overnatning.

Økonomi. Ved optagelse binder du dig til at deltage i minimum fire møder og kan herefter udmelde dig senest én måned efter det sidst afholdte møde. Betaling deles i 4 rater pr. år og skal, så længe du er medlem, betales uanset om du evt. er fraværende på et møde.
Raterne forfalder til betaling hhv 4 måneder og 1 måned før mødet. Det er vigtigt, at du for at beholde din plads på gruppen, betaler raterne til tiden. Du skal selv sørge for at indbetale kursusbeløbet, enten via vores Onlinebetaling eller en bankoverførsel. Husk at skrive deltagernummer på din betaling. 

Udmeldelse. Du er kontinuerligt medlem af gruppen og tilmeldes automatisk alle planlagte møder. Efter det fjerde møde kan du udmelde dig. En udmeldelse skal meddeles os senest en måned efter det senest afholdte møde.
Kontakt os, hvis du har yderligere spørgsmål.