Respons fra kurset i massage grundform

Hvad er dit generelle indtryk af kurset/uddannelsen?
Rigtig godt! Jeg føler mig bedre rustet til at gå ud i livet, og har fundet at jeg er på rette vej!

Det har været et godt kursus med gode oplevelser. Det har også været en oplevelse med overskridelse af personlige grænser. God start på dagen med meditation.

Jeg fik et godt og grundigt indblik i hvor meget kropsmassage kan gøre for mennesker. Både modtager og den udførende.

Veltilrettelagt, kyndigt ledet. Plads til den enkeltes udfoldelse og øven sig. Struktureret, uden at være rigidt. Morsomt. Dejligt at mærke at I begge nød at undervise.

Det er svært at beskrive det med få ord - men jeg vil indlede med et dybfølt - TAK! I har givet mig en oplevelse for livet. Ved at vi må ses ved en senere lejlighed.

Der var struktur på opbygningen af timerne, pauserne og hvordan man skulle fordele arbejdet mellem de medstuderende. Alt i alt har man brugt de mange års erfaring til at danne nogle rammer, der er optimale for de fleste. Mine personlige forventninger er helt bestemt blevet indfriet.

Hvordan oplevede du det faglige indhold og niveau?
Spændende, god veksling mellem konkrete eksempler og faglig viden. Meget interessant og inspirerende!

Det var tilpasset godt til dette kursus.

Jeg syntes, at det faglige niveau var tilpas højt til at virke interessant og sammenholdt med de praktiske øvelser var det forståeligt og overskueligt. Jeg fandt det yderligere meget givende at starte dagen med meditation.

Højere end jeg havde forventet, hvilket var dejligt.

Det faglige niveau er helt i topklasse. Jeg mærkede tydeligt at jeg her oplevede to dejlige mennesker, der havde viet en stor del af deres liv til at lære og studere. Jeg kunne ikke gøre andet end at overgive mig, og lytte.

Undervisningen bar præg af viden og et højt fagligt niveau.

Hvad har kurset betydet for din personlige proces?
Jeg føler mig bedre i kontakt med mig selv, og har fundet et sted i mig selv, hvor jeg kan tage udgangspunkt for videre udvikling.

Det har givet mig indblik i meditation som et værktøj for at opleve/opnå ligevægt i hverdagen samt at give massage på en mere givende og indfølende måde.

Meditationen har givet mig en dybere følelse af indre ståsted og jeg ville ikke have været det foruden. Jeg mener det har betydet meget for min personlige udvikling. Grundformen har helt afgjort givet mig blod på tanden til at fortsætte uddannelsen, og jeg ser det som en begyndelse til en livslang proces.

Kurset bekræfter mig i, at jeg skal bruge mine hænder, og jeg er parat til at tage uddannelsen som massageterapeut.

Den måde I udfører massagen på, er i fuld overensstemmelse med mine principper og etiske forestillinger. Fik overskredet nogle nye grænser og oplevede at det ikke gjorde ondt i sjælen.

Er der andet du gerne vil dele med os om kurset?
I er to virkelig interessante og dejlige mennesker, der med jeres engagement og enorme viden på området har inspireret mig på mange måder!

Jeg syntes det er fint at man kan komme på Internettet, at der også er bøger, cd'er mv. der kan købes. Jeg kan mærke varme følelser når jeg tænker tilbage på kurset.

Det var helt vidunderligt at opleve, at I, Anne & Philip, besidder en sådan indre ro og glæde ved at give ud af jeres livsvisdom. Jeg glæder mig til vi ses igen.

Meditationen om morgenen var en fantastisk måde at starte en ny dag på.

Hvordan har du oplevet kursusstedet og de fysiske rammer?
Perfekt. Jeg savner det allerede og glæder mig til at komme igen!

Jeg følte mig velkommen og tryg. Dejligt sted med en god atmosfære.

Det er et af de smukkeste steder jeg nogensinde har været på kursus. At kunne stå op om morgenen og betragte den smukke natur og lytte til smuk musik.

Perfekte rammer til sådan et smukt kursus. Glæder mig til at komme igen.

Man føler sig velkommen og det er dejligt at der bruges medhjælpere, som er uundværlige.