HÅNDBOG for Nordlys Kursister

Overnatning

Du behøver ikke bo på centret, når du er på kursus, men på NORDLYS i Silkeborg har vi to 7-sengs sovesale, som du er velkommen til at benytte. Sovesalene er fælles for kvinder og mænd.

Du kan også overnatte i telt i haven.
Telte skal placeres i havens østside (til venstre, ud mod den n offentlige parkeringsplads, når man kommer ind i haven), eller i "Æblehaven" bag vestgavlen (modsat hovedindgangen).

Har du en campingvogn eller benytter autocamper, kan den placeres på parkeringspladsen.

Overnatning på NORDLYS kan kun påregnes, når reservationen er bekræftet på din kursusbekræftelse.

NB! Snorkere! Da overnatning foregår i soverum sammen med andre, er overnatning på centret ikke egnet, hvis du snorker kraftigt, og vi beder vi dig finde anden overnatning. Se om overnatningsmuligheder nær Nordlys


Priser for overnatning på NORDLYS Centret i Silkeborg

  • Sovesal i Underetagen kr. 150,-  (pr. person pr. nat)
  • Sovesal Søværelset kr. 150,- (pr. person pr. nat)
  • Camping kr. 100,- (pr. person, pr nat)
  • El-tilslutning  ved Camping  er mulig, og skal afregnes til dagsprisen pr. KWH, min. kr. 50,- (pr. nat ved opvarmning)
  • Linnedleje kr. 100,- (pr. sæt)
  • Håndklæde kr. 10,- (pr. stk)
Vi bekræfter overnatningsreservationer på din kursusbekræftelse.